Træning af hingste og ungheste
Hos Equinito har Lennart Lindberg erfaring med træning og fremvisning af den unge hest, uanset om fremvisningen foregår i Danmark eller udland.
Vi lægger stor vægt på at hjælpe din unghest med at opnå sit fulde potentiale, uafhængigt af race og avlsforbund
2 års hopper
Igennem årene har vi fremstillet flere hopper, der har modtaget titlen som ”skuets bedste hoppe” og udtaget til eliteskuet.
Vi bruger ca. 5-6 uger på at forberede den unge hoppe til skue. Hver hoppe tilpasses et varierende træningsforløb med let longering, gåture i kuperet terræn, mønstring og evt. vandbånd. Det er vigtigt for os at holde din hoppe positiv og motiveret på opgaven.
Hingste
Overvejer du at fremstille din unghingst til forbesigtigelse eller kåring, har vi erfaring med processen.
Typisk kommer hingsten til os 2,5-3 måneder før den forventes fremstillet til forbesigtigelse.
Er du i tvivl om unghingsten har den fornødne kvalitet til at fremstilles, kan du starte med 1 måneds træning hvorefter vi evaluerer hingstens videre forløb sammen.
Træningen tilpasses hver enkelt hingst og er en kombination af for eksempel longering, vandbånd, løsspringning, gåture i naturen og mønstring.
Det spiller en central rolle for os, at din hingst holdes glad og ikke mættes af træningen og de nye udfordringer.
Vores mål er at sikre, at den unge hingst udvikler sig korrekt muskelmæssigt og kommer i passende kondition, så den er optimalt forberedt på opgaven – både fysisk og mentalt.
Tilridning
Vi tager alle slags heste i tilridning og bruger vores erfaringer til at give hesten en god og tillidsfuld start på dens voksne tilværelse som ridehest.
Alle heste er forskellige og reagerer meget individuelt, derfor ønsker vi ikke at sætte en tidsramme for tilridningen.
Vi arbejder ud fra devisen ”at skynde sig langsomt” derved giver vi den unge hest en masse gode oplevelser og opbygger tillid til de nye udfordringer.
Har du en hoppe der skal tilrides, men samtidig ønsker at lade den indgå i avlen, er vi med vores træningsydelse og insemineringsstation den komplette løsning.
Inseminering
Embryotransfer
Drive in